Flyskræk til flyveglæde
Vi har netop fået installeret Skandinaviens mest avancerede XJ-Jet simulator. Denne simulator skal primært anvendes til uddannelsen af nye piloter til tunge trafikfly, men nu giver vi adgang for såvel flyentusiaster som for folk med flyveskræk for at få et enestående indblik i piloternes arbejdsplads ved selv at afprøve den nyeste avancerede simulatorteknologi.
XJ-Jet simulatoren er fremstillet i Canada af en af simulatorindustriens mest innovative virksomheder, Mechtronix. Den repræsenterer en Boeing 737-800, som er en af luftfartens mest anvendte flytyper, idet denne type benyttes af både rute-, fragt- og charterselskaber.
Vi har udviklet et kursus, der henvender sig til flypassageren, der føler sig utryg før og under enhver flyrejse.
Vi har erfaret, at selvom de færreste vil erkende det, føler mange flypassagerer utryghed ved at skulle ud at flyve. Dette gælder for både folk der skal af sted på ferie såvel som erhvervsfolk med meget rejseaktivitet.
Vi anerkender derfor, at der er et udtalt behov for at skabe tryghed omkring flyvningens forskellige faser og de typiske reaktionsmønstre, som enhver flypassagerer har mærket på sin egen krop i forbindelse med flyvning i kraftig blæst, turbulens eller i forbindelse med tordenvejr, udtaler Luftkaptajn Jens Kristian Frost. Kurset består bl.a. af de nødvendige elementer som adfærdspsykologi, flyveteknisk teori samt flyvetræning, hvor kursisten selv agerer pilot og flyver Boeing 737 simulatoren ind til en sikker landing. Vi ville egentlig helst kalde det for et ”flyveglædekursus”, idet de lægfolk, som har prøvet at flyve Boeing 737 simulatoren, har udtrykt stor begejstring.
Det er vigtigt at få bearbejdet en spirende flyveskræk, idet det ellers kan udvikle sig til et handicap, der kan være stærkt ødelæggende for forretningsfolks rejseplaner eller familiens ferieplaner. Derfor tilbydes et kognitiv terapiforløb i særlig grelle tilfælde.
Center Air Pilot Academy ser det derfor som en vigtig opgave at bruge dette nye værktøj til at fremme flyveglæden for så mange som overhovedet muligt.
Kontakt os venligst for yderligere information og kursus datoer.
Pris 1.995,-
Indviduelle kurser kan aftales.
Tilmeldning er påkrævet.




