Fremtiden som pilot
Det er svært at spå om fremtiden, men prognoser for europæisk luftfart peger på en stor ekspansion af lufttrafikken, og i kombination med kommende meget store pensionsafgange, vil der også fremover være et stort behov for nyansættelser af unge piloter. Konjukturændringer og andre forandringer i verden præger naturligvis også luftfarten, men heldigvis hersker der vist ingen tvivl om, at luftfart er kommet for at blive.
Pga. af den generelle finansielle situation har det gennem de sidste par år været svært for at mange at få finansiering, og der har resulteret i mogle meget små årgange. Det er til stor bekymring i branchen, som forventer stor pilotmangel, sandsynligvis allerede fra 2011.
Kravet til nyansatte piloter er grundlæggende en kvalitetsuddannelse, samt i noget omfang yderligere flyveerfaring. CAPA lægger stor vægt på at gøre alt for at hjælpe de nyuddannese piloter videre ud i job.
CAPA blev i 2000 auditeret og akkrediteret af SAS og i august 2008 auditeret og akkrediteret af Lufthansa Cityline. Aspiranter, der opfylder øvrige ansættelseskrav, kan søge direkte i SAS eller Lufthansa Cityline efter endt uddannelse i CAPA, uden at det generelle erfaringskrav til flyvetimer er opfyldt. En lang række selskaber accepterer derudover CAPA piloter direkte fra skolen, på bagrund af den generelle kvalitetsuddannelse de kommer med.
Her arbejder CAPA elever/instruktører:
SAS, Cimber/Serling, DAT, Northflying, Ryan Air, Easy Jet, Fly Dubai, Gulf Air, Primera Air, Norwegian, Arik Air, Air Contractors, Bavarian, Air Berlin, Air Baltic, DHL, Star Air, IJM, Wizz Air, Thomas Cook, Air Greenland, Maximus, Jet4You, TUI, Safi Air, Cathay Pacific, Bremenfly, Emirates, Wideroe m.fl.
Læs her om hvad EASA har af forventninger til pilotbehovet:
http://www.icao.int/icao/en/nr/2008/pio200815_e.pdf
Her er hvad en 3. kl. elev forstillede sig hvad et pilot job indebærer:
"Når jeg bliver stor vil jeg være pilot, fordi det er skægt og let at finde ud af. Det er derfor at der findes så mange piloter, som at der flyver rundt i dag.
Piloter behøvs ikke gå meget i skole, de skal bare kunne lære at læse tal så de kan læse instrumenterne. Jeg tror, at de også skal kunne læse vejkort, så at de kan finde hjem hvis de farer vild.
Piloter skal være tapre, så de ikke bliver bange, når det er tåget, og man ikke kan se. Hvis en motor eller en vinge falder af, må de være rolige, så de kan finde ud af hvad de skal gøre. Piloter må have gode øjne, så at de kan se gennem skyerne, og de må ikke være bange for torden, for de er nærmere en vi er.
Den løn piloter får, er en anden sag, som jeg synes godt om. De tjener flere penge end de kan bruge. Det er fordi de fleste folk tror der er svært at flyve undtagen piloterne, som ikke gør det, fordi de ved hvor let det er.
Der er ikke meget som jeg ikke synes om, undtagen at piger kan lide piloter og alle stewardesser vil giftes med piloter, så at de altid må jage dem bort så de ikke er i vejen.
Jeg håber at jeg ikke bliver luftsyg, for jeg har været køresyg. Bliver jeg luftsyg, kan jeg ikke blive pilot, så må jeg arbejde"
United Airlines husorgan