Finansiering af pilotuddannelsen!

Prisen på den integrerede uddannelse hos CAPA er kr. 679.000,- plus ca. kr. 25.000,- i gebyrer til prøver og myndigheder.

Indeholdt i prisen er al teori inkl. bøger, al flyvning inkl. en buffer på 5% i alle faser samt en pilotuniform, headset med taske samt Ipad. Et krav for at kunne tilbyde en integreret uddannelse (som dermed gør at uddannelsen er SU godkendt), er at uddannelsen afsluttes med et MCC kursus. I vores tilfælde har vi valgt at udvide MCC kurset til et APS kursus (Airline Pilot Standard). Kurset er mere end dobbelt så langt som det MCC kursus myndighederne kræver, men vi ved at det er på APS kurset, at vi kan forberede piloterne til funktionerne i en Multi Crew besætning i et luftfartsselskab. Igennem de seneste 5 år har det udvidede MCC kursus, som vi afvikler på vores egen Boeing 737-800 XJ simulator, været bidragende til at at ca. 95% af alle vores piloter i dag arbejder for et luftfartsselskab. Vi forventer at det tal bliver højere, nu hvor selskaberne igen står og mangler piloter til mange af de forskellige flytyper.

Uddannelsen betales bagud. Vi har en frafaldsprocent på ca. 5%, og i tilfælde af at uddannelsen bliver afbrudt vil der blive lavet en opgørelse over faktisk forbrug/betaling.

Pilotfinansiering

Vi ved, at mange i dag har en stor udfordring i at få godkendt finansieringen til uddannelsen. Det har vi forsøgt at imødekomme ved at samarbejde med følgende finansielle institutioner:

  • Arbejdernes Landsbank
  • Spar Nord
  • CAPA KREDIT

CAPA er selv som virksomhed finansiel yderst stabil, og har derfor valgt at gå ind og stille en del af den økonomiske sikkerhed overfor de banker vi samarbejder med. For dig som kommende pilot hos CAPA betyder det, at du selv kun skal stille med et kontantbeløb på mellem til kr. 150.000 - 350.000, samt en tilsvarende sikkerhedsstillelse. Bemærk dog at det kontante behov og sikkerhedsstillelsen overfor bankerne varierer fra bank til bank, og at det altid er en individuel vurdering af dig og din økonomi. Såfremt det ikke er muligt at få finansiering via en bank, har du også mulighed for at få et finansieringtilbud via skolen. Kontakt os for yderligere information. Bemærk at lånet hos CAPA Finance er rentefrit de første 6 måneder efter etablering.

Inden du tager fat i banken, anbefaler vi at du har bestået en optagelsesprøve (krav fra CAPA Finance). 

Center Air Pilot Academy er godkendt af Trafik- og byggestyrelsen til deres "Good Practise 1" ordning.

Se mere her:

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Uddannelse-og-helbred/Luftfartsuddannelser/Erhvervspilot.asp

Det er muligt at leje et værelse i et af vores 4 kollegier (med i alt 45 værelser) til en pris af kr. 3.000,-/3.200,- inkl forbrug. Hvis du IKKE bor på skolen, er der mulighed for at få tilskud til kilometerpenge. Læs mere her:

http://ungdomskort.dk/hvem-kan-soege/videregaaende-uddannelse/kilometerpenge/